Indledning. Computeren er i dag redskab, middel og sted for kunstproduktion. Med CD-rom’en og udvidelsen af Internettet er flere billedkunstnere begyndt at lave digitale værker. Billedkunsten har altid været optaget af at tilegne sig nye teknologiske teknikker og, idag, i overgangen fra analog til digital teknik, rejser der sig både nye og gamle spørgsmål om bl.a. originalitet, sandhed, aura, reproduktion og præsentation. Den digitale teknik betyder, at et billedkunstnerisk værk for første gang kan være immaterielt, idet det ikke er bestemt af ét lagringsmedie, men kan flyttes uden at ændre karakter. Det kan betyde at en stigende mængde af vores oplevelser, således bl.a. kunst, kan finde sted i den alternative elektroniske verden med Internet og virtual reality. Kunst, der benytter de elektroniske medier, er blevet kritiseret for at være kunst, der på sæt og vis står for en løsrivelse af billedet fra virkeligheden, det sanselige og det menneskelige. Forbeholdene overfor digitale medier er forbehold, der bunder i en fornemmelse af digitale produkters umenneskelighed. Dette er naturligvis ikke i overensstemmelse med den faktiske praksis, og det er derfor nødvendigt at beskrive nogle af forhodene i den digitale produktion og repræsentation. Med afsæt i min egen praksis som billedkunstner er jeg interesseret i at drøfte og problematisere nogle af de forskelligheder der er mellem det traditionelle kunstværk og det digitalt producerede kunstværk. Den digitale tekniks multiplicering af originalen og spørgsmålet om immaterialitet er væsentlige emner, som indebærer nye overvejelser om kunstværket, og dets situation.